Kursus om flydende læsning i praksis 3 timer
Kursus om flydende læsning i praksis.
Når læsekoden er knækket, skal læsningen automatiseres. I dag læsetræner
eleverne som oftest individuelt og uden støtte i frilæsningsbøger for at
automatisere deres læsning. Men forskning viser, at læsemetoder, der
motiverer til gentaget oplæsning og inkluderer respons og støtte har
stor positiv indflydelse på både automatiseringen, læseforståelsen og
dermed den flydende læsning. Kurset tager udgangspunkt i 2. udgave af
bogen
Flydende læsning i praksis.
Indhold
- Hvad er flydende læsning?
- Hvordan automatiseres ord?
- Effektive metoder til automatisering bl.a. gentaget stavning, som
knytter læsning og stavning sammen.
- Introduktion og praktisk afprøvning af metoder, der træner gentaget
oplæsning af sammenhængende tekst med fokus på makkerlæsning og
udtryksfuld oplæsning, som samtidig inkluderer støtte og respons.
- Introduktion og praktisk afprøvning til en metode, som træner
læsehastigheden og hjælper dig til bl.a. at finde elevens aktuelle
læseniveau. Metoden giver desuden eleven indsigt i egne færdigheder,
hvilket øger deres mulighed for forbedring.
- Praktiske bud på, hvordan læsevejlederen kan implementere flydende
læsning på skolen.
Mål
At deltagerne får:
- Indblik i, hvordan man træner den flydende læsning på mange forskellige
måder i den daglige undervisning.
- Instruktion i, hvordan man støtter, evaluerer og giver konkret respons
til den enkelte elev.